Det er en misforståelse at tro, at depression er noget, som vi tilfældigvis rammes af. I vores sprogbrug kan det dog hurtigt lyde sådan, f.eks. når der bruges vendinger som: ”Jeg er løbet ind i depression” eller ”Han er blevet ramt af en depression”. Når vi bliver deprimerede, en eller måske flere gange, så er det nødvendigt at se på, hvad de dybereliggende grunde er, og hvad der fører til, at man ”rammes” på lige netop det givende tidspunkt.

​

En depression opstår ofte ifbm. en form for ydre belastende begivenhed f.eks. et brud, skuffelse, frustration, stress, skilsmisse, dødsfald, men kan også opstå efter glædelige begivenheder, som f.eks. at blive forældre. Hvis man udsatte forskellige mennesker, for præcis samme belastende begivenhed, så er det dog langt fra alle som ville udvikle en depression, og hvorfor så det?

 

Meget tyder på, at depression opstår

i et samspil mellem en medfødt biologisk sårbarhed,

vores opvækst og oplevelser tidligere i livet.

Hvis du i din opvækst f.eks. har oplevet omsorgssvigt,

eller ikke er blevet følelsesreguleret korrekt,

i det omfang et barn har behov for,

for at udvikle et sundt kerneselv,

så vil du være mere sårbar overfor depressive tilstande.

 

Dette skyldes, at hvis vi som spædbørn/barn ofte oplever manglende emotionsregulering fra vores omsorgspersoner, så vil vi begynde at vende berettigede følelser indad. Som spædbørn sker dette, fordi vi måske oplever, at det alligevel ikke nytter at græde/skrige, fordi ingen kommer os til undsætning. Som børn kan vi f.eks. opleve dette ved, at vores følelser er blevet gjort forkerte af omsorgspersonerne, fordi de ikke har kunne rumme vores vrede, gråd, eller vi er blevet skældt ud, uden at blive skamreguleret. For at sikre kontakten til vores omsorgspersoner og for at sikre egen overlevelse, vil det lille barn begynde at reagere indad, frem for udad.

 

Dette vil senere i livet kunne give store udfordringer, fordi det bliver farligt at vende svære følelser udad, og vi kan få en ubevidst overbevisning om, at det er ”strafbart” at være vred, ked af det, trist m.m. fordi vi tror det truer relationen. I stedet begynder vi at bebrejde os selv for alt muligt og umuligt, og får selvkritiske tanker som f.eks. at jeg er ikke være noget værd, jeg er en dårlig forældre, en dårlig ven, en dårlig kollega, jeg kan ikke finde ud af noget, jeg gør alting forkert, jeg bliver aldrig glad, jeg dur ikke til noget osv. Konsekvensen er, at den indre kritiker får overtaget, man har ofte negative tanker og kan have svært ved at føle en mening med livet. Mange har svært ved at føle noget som helst. Ting, som før gjorde én glad, føles pludselig ligegyldige. Koncentrationsevnen og hukommelsen kan være svækket, og man kan føle sig mere træt end normalt.

​

Min tilgang til at arbejde med depressionen, vil derfor ikke kun tage udgangspunkt i den ydre belastning, som du mistænker skyldes din depressive tilstand, men det vil i lige så høj grad være at finde frem til den egentlig årsag til det reaktionsmønster, som gør at du reagerer med at vende negative følelser indad. Ved at nå frem til den forståelse, vil der kunne skabes en dybere kontakt og omsorg for dig selv, og derfra vil vi arbejde med, at forstærke den tilstand af uskyld og naturlig glæde, som vi alle oprindeligt indeholder.