Terapi tilpasset autister og andre udviklingsforstyrrelser
I 3½ år har jeg arbejdet i en Bostøtte-ordning, for autister mellem 16-30 år, hvor jeg besøger autister i eget hjem. Mange af mine borgere har også komorbide lidelser som ADD, ADHD, angst, OCD, spiseforstyrrelse, borderline, m.m. Som socialpædagog inden for dette felt, har jeg tilegnet mig en bred viden inden for udviklingsforstyrrelser som bl.a. GUA, Aspergers, atypisk autisme og infantil autisme, ADD og ADHD.
I takt med min uddannelse til psykoterapeut og en voksende terapeutiske forståelse, er jeg blevet mere og mere opmærksom på behovet for terapeutisk hjælp, til netop denne målgruppe.
I mit pædagogiske arbejde med unge mennesker med udviklingsforstyrrelser, er jeg af den opfattelse, at den pædagogiske hjælp ikke altid slår til, og at der mangler en terapeutisk indsats.
Mennesker med udviklingsforstyrrelser har større risiko, for andre sammenfaldende lidelser som depression, angst, stress, søvnbesvær m.m. Min oplevelser er, at mange unge mennesker med udviklingsforstyrrelser ofte har traumer og svære oplevelser med i bagagen, som spænder ben for dem i deres voksne liv. Disse oplevelser kan f.eks. være kommet af at være blevet sent diagnosticeret, og har derfor i store dele af deres liv været stillet over for krav og forventninger, som de ikke har kunnet leve op til. De kan ligeledes have oplevet meget mobning i skoletiden, og have mange ar på sjælen af, at altid føle sig meget anerledes og misforstået. Der kan altså i mange tilfælde være brug for terapeutisk støtte, til at understøtte den pædagogiske og medicinske behandling, som ofte er den der er fokus på, i det offentlige regi.
Jeg oplever at unge mennesker med udviklingsforstyrrelser, ikke kun kæmper med at leve med deres diagnose, men at de også kæmper med destruktive tanker, mindreværd og en mistillid til andre mennesker. Gennem pædagogisk arbejde, som ofte standardiseres ud fra deres diagnoser, bliver der efter min mening ikke taget ordentlig hånd om disse individuelle problemstillinger. Min oplevelser er, at mange kommer til at gå med ubearbejdet sorg, angst og lavt selvværd, som forringer deres livskvalitet betragteligt, og som ofte forsøges at medicineres væk – med begrænsende effekt.
Den terapeutiske tilgang til mennesker med udviklingsfortyrrelser, vil skulle tilpasses de udfordringer, som de oplever qua deres diagnose. Inden for især autismespektrummet vil dette betyde, at jeg vil tilpasse terapien efter, at den unge tænker og fungerer anerledes, end den neurotypiske person.
Eksekutiv dysfunktion og manglende mentalisering er ofte problematikker hos mennesker med autister, som der skal tages hensyn til, i terapien. Nedenunder kan du læse mere, om hvorfor.
Eksekutiv dysfunktion
De eksekutive funktioner er de funktioner, der har at gøre med planlægning, arbejdshukommelse, impulshæmning og fleksibilitet. En lang række undersøgelser viser, at denne funktion er væsentligt nedsat hos mennesker med autisme. Folk med autisme vil altså have sværere ved processen fra at få en idé, til at planlægge, udføre og justere den. Udfordringer med de eksekutive funktioner vil ofte vise sig senere i livet, og på dette tidspunkt vil nogle autister også have oplevet at lykkedes med en kompenserende adfærd, hvor det mere eller mindre tilfældigt, har lykkedes dem at tillære en ”korrekt” neurotypisk adfærd, men uden helt at forstå hvorfor og hvordan. En slags ”papegøje-adfærd”, som kommer gennem observation og efterligning, af andre. Når den unge kompensere sig igennem noget, men uden helt at vide hvordan, så vil succesoplevelserne være svære at gentage, hvilket ender med at blive angstfremkaldende og udmattende, på den lange bane. Når man har problemer med at initiere, organisere, planlægge, forestille, holde fokus og overblik, så vil evnen til selvregulering også blive udfordret. Først og fremmest oplever jeg, at det handler om at give den unge mest muligt selvindsigt, i egen udviklingsforstyrrelse. Ved at den unge fortæller om svære situationer i livet, vil jeg spejle dem og hjælpe dem til at kaste lys på, hvor de er udfordret. Jo mere de forstår deres egne udfordringer i de eksekutive funktioner, så vil jeg kunne hjælpe med opmærksomhedstræning, kognitive øvelser, strategier og systemer, til at sætte i stedet for. Dette vil give større tro på egne evner, og mindske følelsen af alt for mange gentagende nederlag. Den mere terapeutiske del af arbejdet vil bestå i at bevidstgøre disse udfordringer, og derfra hjælpe den unge, til at se på sig selv, med mere milde og omsorgsfulde øjne. Dette gøres f.eks. ved at de skal lære deres egen indre kritiker at kende, og forstå hvorfor den er så aktiv. På den måde hjælpes den unge også til selvregulering, i de situationer, hvor de oplever at blive begrænset af deres eksekutive funktioner, da kapaciteten for selvomsorg øges, i takt med at selvværdet styrkes.
Manglende mentalisering
Klienten vil have sværere ved at se sig selv indefra og udefra, og at se andre udefra. Derfor vil der i terapien være et ekstra fokus på at bevidstgøre klienten, i sin egen og andres adfærd og mentale tilstande. Manglende evne til mentalisering påvirker også evnen til at kunne regulere egne følelser. Der vil i terapien derfor også være et ekstra fokus, på at give klienten værktøjer og redskaber til selvregulering. Evnen til mentalisering mindskes når følelsesintensiteten stiger, og derfor er det alfa omega, at klienten lærer metoder, til at regulere følelsesmæssig intensitet. Evnen til mentalisering kan udvikles gennem hele livet, men det kræver at den unge mødes mentaliserende, så deres mentaliseringevner stimuleres, og dermed avler mere mentalisering. Det betyder at jeg vil hjælpe den unge til at identificere og italesætte egne og andres følelsesmæssige tilstande, og støttes i at mærke hvad der sker i kroppen imens. Jeg vil ligeledes arbejde meget eksternaliserende, som betyder at ”tage en følelse ud” og kigge på den, så lighedstegnet mellem følelsen og den unge, fjernes. Følelsen vil få sin egen ”personlighed”, hvorfra man vil kunne undersøge og være nysgerrig på den, uden at blive overvældet af den. Klienter med manglende mentaliseringsevne har ofte også tendens til at havne i konflikter. Ved at tage udgangspunkt i, og gennemgå hændelsesforløb i disse konflikter, vil den unge blive bedre til at forstå sig selv og modparten, og på den må lære at forstå årsagen til konflikten.